England - søndag den 10. maj 2015
Fra Keswick via Cat Bells og Castle Crag til Rosthwaite
Jeg havde regnet med, at vi skulle spise vores morgenmad nede i byen men vi handlede ind og lavede morgenmaden hjemme. Det var rigtig dejligt, at vi kunne bestemme hvad vi ville have og hvornår det skulle være. Og så blev vi faktisk rigtig gode til at skiftes, til at stå for morgenmaden.
En vandretur i Lake District med base i Keswick SKAL starte med en tur på Cat Bells. Det er en perfekt tur til at få et indtryk af Lake District og samtidig finde ud af, om turens deltagere har kræfter til bjergene i nationalparken. Så efter morgenmaden gik vi ned mod Derwentwater, for at tage med ”Walkers special” – båden, der sejlede os direkte over til starten på Cat Bells.
Allerede på båden begyndte det at regne og bygerne fortsatte det meste af formiddagen. Men vi var ligeglade, for nu var turen startet for alvor. Når først man står for foden af Cat Bells og kigger op på puklerne, som man skal til at erobre, så er vandreturen for alvor i gang. Det er bare så dejligt, at være tilbage! Også selv om det regner…
Vi gjorde en del stop undervejs mod toppene. Dels for at få vejret, dels for at nyde udsigten, for det er der ikke så meget tid til undervejs. Det gælder om at holde øje med, hvor man sætter sin fod. Et forkert skridt kan betyde meget på sådan en stejl bakke. Jeg forsøgte at tage lidt billeder med min telefon. Nu kunne jeg jo hælde dem direkte på Facebook!
Det varede dog ikke så længe. Pludselig holdt telefonen op med at fungere. Skærmen var zoomet meget kraftigt ind og det var ikke muligt at zoome den ud igen. Øv. Det måtte vi få styr på, når vi kom tilbage til Keswick.
Både Lasse og Jens Peter virkede til at nyde turen men Lasse begyndte efterhånden at fryse, for han havde ikke fået regnbukser med. Blæsten trak varmen ud af ham og regnen gjorde resten. Lasse reagerede ved at sætte tempoet op. Han ville ned fra bjergene. Ned i læ.
I den lille by Grange valgte vi en kop varm kaffe fra og fortsatte mod Castle Crag. På turen derop var der tørvejr og vi kunne trække af regntøjet, for at konstatere, at bukserne inden under også var blevet godt fugtige. Så tror det pokker, at min telefon var stået lidt af. Den havde fået mere fugt, end jeg forventede.
På Castle Crag nød vi udsigten, selv om der var mere regn i sigte i Borrowdale. Vi fandt også frem til resterne af en hule, hvor en eneboer havde holdt til for omkring 80 år siden. Han havde haft en enestående udsigt ud over Borrowdale. Så gik det ellers ned mod Rosthwaite, hvor der forhåbentlig ventede os en god øl på Riverside Bar. Lasse har næse for at finde alternative veje ned fra Castle Crag men vi nåede ned i god behold. Nu var regnen endelig holdt op og vi kunne gå de sidste par kilometer til Rosthwaite på tør vej.
Rosthwaite er en lille flække i Borrowdale. Her sker næsten intet. Alligevel finder man både en cafe, et par hoteller og en bar. Vi ankom til baren ved 15-tiden og håbede på, at kunne få lidt frokost. De var imidlertidig ikke særlige servicemindet. Der var kun crisps (kartoffelchips) at byde på, så vi drak den ene øl og valgte at tage bussen mod Keswick. Atter engang måtte vi sande at busserne ikke kører særlig punktligt. Vi måtte vente i ca. 40 minutter, før der kom en bus mod Keswick.
Vel tilbage i Keswick invaderede vi vores nye tilholdssted Bank Tavern, for at nyde et par øl. Det blev aften og vi valgte at spise på pubben. Efter aftensmaden trak vi hjem til vores hybel. Alle var trætte og vi kravlede til køjs, spændte på, hvad morgendagen ville bringe. Vi ønskede os alle lidt bedre vejr…
